La Palma kaldet Den smukke ø

Vulkanske strande, badebugter omgivet af stejle klipper og en enestående natur. Sådan er den kanariske ø La Palma, et idyllisk sted med masser af økologiske perler.

La Palma, også kaldet Den smukke ø

La Palma, også kaldet “Den smukke ø”, er den grønneste af De Kanariske Øer. De frodige skovområder, stejle kyster og små skjulte strande med sort vulkansk sand gør denne ø til et overraskende bekendtskab, med et væld af økologiske perler og enestående landskaber. Med sine mange fredede naturområder har UNESCO udpeget øen til biosfærereservat, og inde på øen ligger nationalparken Caldera de Taburiente. Den vulkanske lava, som når helt ned til havet, har dannet en lav og klippefyldt kyst, med små badebugter, der ligger omgivet af stejle klipper.

santa cruz la palma

Det vilde og bjergrige landskab byder på høje bjergmassiver blot få kilometer fra kysten, heriblandt Roque de los Muchachos, der med sit moderne observatorium har fået stor betydning for verdens astrofysikere, som her kan udforske himlen med et af de kraftigste og mest moderne teleskoper i verden. Med en årlig gennemsnitstemperatur på mellem 16 og 21 grader byder La Palma på diverse monumenter og arkæologiske områder af interesse, samt utallige helgenkapeller, kirker og museer. Den vigtigste seværdighed er den historiske bydel i Santa Cruz de La Palma. Af særlig interesse er også flere af øens grundfæstede traditioner, heriblandt Indianos-karnevallet og en byfest til ære for jomfru Nieves, som fejres hvert femte år. Til øens udvalg af hjemmelavede produkter hører tekstilvarer, cigarer, desserter og oste.

san andres charco azul la palma